Vi har seks pejlemærker, vi sammen med skolebestyrelsen sætter som målsætninger for vores arbejde på Strandskolen.
Elevernes faglige trivsel
Eleverne skal i deres skolehverdag opleve at blive udfordret på et niveau, hvor de oplever en faglig progression gennem hele skoleforløbet i alle fag
Alle skolens parter skal fortløbende arbejde for elevernes motivation for det faglige arbejde
Elevernes lærelyst er afgørende for deres faglige progression
Elevernes digitale kompetencer
Eleverne oplever et læringsmiljø, hvor de bedst muligt klædes på til at kunne agere i et samfund, hvor digitale kompetencer bliver afgørende - her er lærernes fortløbende kompetenceudvikling en afgørende faktor
Skolens resurser både teknisk og hvad angår iPads, Chromebooks m.v. skal leve op til skolens vision for IT og digitale kompetencer
Skolens fysiske rammer
Eleverne undervises i et fysisk læringsmiljø, hvor de trives og hvor det er muligt for lærere og pædagoger at undervise i fysiske rammer, der kan leve op til folkeskolereformens intentioner vedr. faglighed, variation i undervisningen, digitalisering, motion og bevægelse, innovation/entreprenørskab, inklusion
De fysiske rammer skal bidrage til at gøre Strandskolen til en attraktiv arbejdsplads for både ansatte og elever
Samarbejde mellem skole og hjem
Et samarbejde, der baserer sig på gensidig respekt
Et samarbejde, der som det fornemste mål har at sikre børnene læring og trivsel – både det enkelte barn og klassen.
Et samarbejde, der baserer sig på respekt for hinandens roller som henholdsvis forældre og lærere/pædagoger
Inkluderende læringsmiljøer
Et undervisningsmiljø, hvor relationen mellem børn og voksne bidrager til et godt undervisningsmiljø for alle børn uanset de udfordringer, børn måtte have
Fysiske rammer, der inviterer til, at børn har forskellige behov i løbet af en skoledag
Den gode sfo
Skolefritidsordningen (SFO) er en væsentlig del af skolens samlede opgave. Skolens pædagogiske medarbejdere lærere og pædagoger skal tæt og ligeværdigt i samarbejde med forældrene sikre, at skolen ruster børn både fagligt og menneskeligt.
Det gode samarbejde danner ramme om et trygt og tillidsfuldt sted for børnene, når de har fri, hvor alle har mulighed for at deltage, hvor visionen er at støtte barnet i at blive den bedste udgave af sig selv og være en del af fællesskabet.