Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skolestart 0. klasse

BannerSkolestart i 0. klasse

Børnehaveklasselederne og skolepædagogerne ved Strandskolen er professionelle pædagoger, der har arbejdet med indskoling gennem mange år og har derfor stor viden om de glæder og udfordringer, der møder børn og forældre i forbindelse med skolestart. Vi syntes det er vigtigt og har erfaring for, at jo mere I ved, om hvordan livet i en børnehaveklasse udfolder sig, og hvordan I kan understøtte jeres barns udvikling i Spireforløbet, jo bedre rustet er I til jeres barns skoleliv. Derfor vil vi under Spireforløbet og gennem 0. klasse holde jer løbende orienteret omkring jeres barns udvikling og skolegang, samt være ekstra opmærksomme på de forandringer I oplever i forbindelse med jeres barns udvikling i skolen.

For de fleste børn er overgangen fra børnehaven til skolen præget af store forventninger til de nye muligheder og forandringer i deres liv. Når børnene starter i Spireforløb og skole oplever de en ny hverdag, hvor: 

  • de får en ændret dagsrytme og en anden opdeling mellem skole og fritid.
  • de får nye kammerater og nye omgivelser.
  • der er nye voksne og flere og større børn.
  • der kommer andre og flere regler.
  • de får mere frirum og et større ansvar for sig selv og andre.
  • der er en masse praktiske ting, der skal fungere.

pil Skoleparatfolder Strandskolen digital

pilSkoleparatfolder Strandskolen print

pilSkolestart 0. klasse Greve Kommune

pilSkoleindskrivning Greve Kommune 2025/2026